...
nov.
19.
12.00 PM12.00

...

Steen Rasmussen Quinteto feat. Josefine Cronholm
Milton på svenska - Brasiliansk med skandinavisk twist

Fredag den 6. oktober kl. 21.00.

Steen Rasmussen Quinteto feat. den svenske sanger Josefine Cronholm er dykket ned i den verdenskendte brasilianske sanger og sangskriver Milton Nascimentos sange. Det er blevet til albummet og koncerterne med titlen Milton på Svenska. Glæd dig til en musikalsk rejse til 70’ernes Brasilien og musikkollektivet Clube de Esquina. Sangene er oversat og nyfortolkede, så musiklegendens sange om livet, melankolien, kærligheden og udlængslen har fået et umiskendeligt skandinavisk twist.

Steen Rasmussen (piano), Josefine Cronholm (vokal), Anders Banke (saxofon & blæs), Fredrik Damsgaard (bas), Celso de Almeida (trommer)

Se begivenhed →
... 2023
nov.
19.
12.00 PM12.00

... 2023

Sinne Eeg Group
Tårnhøjt internationalt niveau

Fredag den 22. september kl. 21.00.

Sinne Eeg er et stærkt bud på en dansk jazzsanger af internationalt format. Sammen med sin fremragende gruppe og sin sikre intonation, stærke rytmiske sans og en charmerende sceneoptræden betager hun publikum i det meste af verden. Sinne Eeg er en mesterlig fortolker af den amerikanske sangskat, men synger også egne kompositioner, der har et tydeligt islæt af skandinavisk melankoli. Sinne Eeg akkompagneres af tre af de største nordiske musikere.

Sinne Eeg (vokal), Morten Lund (trommer), Lennart Ginman (bas) og Jacob Christoffersen (piano)

Se begivenhed →
...
nov.
18.
12.00 PM12.00

...

HP Lange Big Gumbo
Rå energi og livsglæde

Fredag den 3. november kl. 21.00.

Gumbo er en fantastisk gryderet fra de amerikanske sydstater, hvor man ud over nogle faste ingredienser tilføjer det, man har lyst til. Netop sådan er musikken i HP Lange Big Gumbo – umiskendelig blues tilsat fiddle og banjo i passende mængder. HP Lange har været på blues/folk-scenen i mere end 30 år. Han har modtaget de priser, der findes på den danske bluesscene, bl.a. Danish Music Award Blues i 2020 for albummet I feel fine med HP Lange Big Gumbo.

HP Lange (guitar, banjo og sang), JK Dam Pedersen (trommer), Dave Stevens (bas), Niels Bonefaas (fiddle og banjo)

Se begivenhed →
...
nov.
17.
11.30 AM11.30

...

Per Chr. Frost & Band
Sublimt og fængende

Fredag den 20. januar kl. 21.00.

Album-aktuelle Per Chr. Frost og hans band sætter spilleglæden i højsædet. De er garanter for sublimt samspil og fængende musikalsk mangfoldighed i krydsfeltet mellem R&B, rock, funk, singer/songwriter, reggae, blues, jazz og måske en lejlighedsvis afstikker til Gnags-repertoiret. Per Chr. Frost har gennem en lang karriere markeret sig som en af landets ypperste guitarister bl.a. i Gnags og for Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Anne Dorte Michelsen, Poul Krebs og Allan Olsen. PS: Husk danseskoene!

Per Chr. Frost (guitar/vokal), Henrik Møller Pedersen (bas/kor), Kristian Fogh (piano/orgel/keys/kor), Eddi Jarl (trommer/kor)

Se begivenhed →
...
nov.
16.
11.30 AM11.30

...

Raindogs - Celebrating Tom Waits
Et dampende, nærværende Tom Waits-portræt

Fredag den 24. marts kl. 21.00.

Danske/norske/svenske Raindogs har siden 2003 begejstret Tom Waits-fans ved utallige udsolgte koncerter. Raindogs spiller et bredt udpluk af Tom Waits’ repertoire, fra den country- og jazzinspirerede start, over caribisk piratmytologi (Raindogs-pladen) til et stilmæssigt udefinérbart, men højst personligt udtryk (Real Gone, Orphans). Selvom forsangeren Stensland nok ikke har drukket lige så meget whisky som Waits selv, lyder både stemmen og hele lydbilledet mindst lige så gustent, råt og herligt som originalen.

Ole Johnny Stensland (guitar/vokal), Ask Nørholm (guitar/vokal), Tormod Holm (saxofoner/percussion/vokal), Ole Jonas Storli (klaver/orgel), Erik Olevik (bas), Håkon Berre (trommer/percussion).    

Se begivenhed →
...
nov.
15.
11.30 AM11.30

...

Karmen Rõivassepp Quartet
Glæde, ro, melankoli – og medrivende melodier

Fredag den 14. april kl. 21.00.

Den estiske jazzsanger og komponist Karmen Rõivassepp kan noget helt særligt med sin nærmest instrumentlignende måde at synge på, en ren klang og sin altid legende natur. Siden hun flyttede til Danmark i 2012, har Karmen med udgangspunkt i den aarhusianske jazzscene opbygget et hurtigt voksende publikum. Sammen med blændende dygtige musikere har hun dannet en kvartet, der fortolker hendes originale musik. Bandet bevæger sig i et univers af moderne jazz og inviterer lytteren ind i en verden af oprigtig glæde, ro, melankoli og hengemt smerte gennem medrivende melodier og ærlig historiefortælling.

Karmen Rõivassepp (vokal), Simon Gorm Eskildsen (piano), Adrian Christensen (bas), Daniel Sommer (trommer)

Se begivenhed →
... 2022
nov.
14.
3.30 PM15.30

... 2022

Fredag den 9. september kl. 21.00.
Miriam Mandipira & The Soul Family
Soul/blues så nakkehårene rejser sig

Mød den forrygende sangerinde, zimbabvianske Miriam Mandipira, der med charme og power kommer ud over scenekanten. The Soul Family er et nyt samarbejde mellem Miriam og fire erfarne musikere, der jævnligt optræder med bl.a. Dodo & the Dodos, Lis Sørensen m.fl. Gruppens første udgivelse ”One” fik begejstrede anmeldelser. Læn dig tilbage og nyd de helt særlige fortolkninger af numre af Savage Rose, Amy Winehouse, Gasolin, Etta James m.fl. – og også enkelte af Miriams egne sange. Det hele pakket ind i bandets lækre og varme lyd.

Miriam Mandipira (vokal), Søren Skov (keyboards), Martin Stender (guitar), Thomas Fog (bas), Sten “Larm” Rasmussen (trommer)

Se begivenhed →
...
nov.
13.
3.30 PM15.30

...

Fredag den 7. oktober kl. 21.00.
Sagild & Rowedder
Ny nordisk bossa nova

Bossa Blue er guitaristen Kim Sagild og sangeren Cecilie Rowedders første fælles udgivelse. Sagild kombinerer i sine originale kompositioner den latinske musik, tekstkultur, dansen, temperamentet på den ene side og det mere nordisk kølige, introverte, disciplinerede på den anden side. En kombination, der kan kaldes ”ny nordisk bossa nova”. ”På toppen af Cecilie Rowedders noget så glimrende stemme og godt indfølt samspil med Peter Vuusts bas og Lene Nørgårds pulserende percussion, stråler Kim Sagilds eminente guitarspil”. (Kurt Baagø, musikjournalist)

Kim Sagild (guitar), Cecilie Rowedder (vokal), Peter Vuust (kontrabas), Lene Nørgaard (vokal og percussion)

Se begivenhed →
...
nov.
3.
3.30 PM15.30

...

Fredag den 28. oktober kl. 21.00.
Paul Banks og Musikorkestret
Livsbekræftende folk/blues

Musikorkestret er et udpræget liveorkester, og den unikke sammensætning af akustiske instrumenter og brede publikumsappel er enestående på den danske musikscene. Paul Banks virtuose, swingende, akustiske guitarspil har i årtier været toneangivende på den danske folk-, blues- og sangskriverscene. Jørgen Lang er Danmarks bedste bud på en virtuos bluesmundharmonikaspiller af international klasse. Med sit ekvilibristiske elektrisk/akustiske violinspil lægger Martin Andersen en i høj grad iørefaldende stil i orkesteret. Glæd dig til en aften med de tre virtuoser.

Paul Banks (vokal, guitar) Martin Andersen (violin), Jørgen Lang (mundharmonika)

Se begivenhed →
...2020
feb.
21.
12.00 PM12.00

...2020

LOS FUEGOS
SLIP DIN INDRE DANSER FRI

Fredag den 21. februar 2020 kl. 21.00.

Med rødder i Mexico, Colombia, Bosnien og Danmark trækker Los Fuegos på en verden af musiktraditioner. Bandets baggrunde kombineres i et farverigt karneval af rytmer, grooves, breaks og melodier, og ud af virvaret strømmer en overvældende lyst til at danse og feste. Giv slip på hverdagens rammer og lad Los Fuegos humørfyldte, utraditionelle og inviterende musik sætte din krop i bevægelse. Husk danseskoene! 

Julian Maraboto (Mexico) vokal, guitar, Amila Jusufagic (Bosnien) harmonika, Lass Skak (Danmark) trommer, Mario Casas (Colombia) elektrisk guitar

Se begivenhed →
...2019
nov.
5.
5.30 PM17.30

...2019

4xVuust
En unik koncertoplevelse

Fredag den 15. november 2019 kl. 21.00.

Navnet Vuust repræsenterer noget af det bedste, Danmark kan præstere inden for jazz. De 4xVuust har alle hver for sig optrådt i utallige musikalske sammenhænge. Nu samles de og giver en unik koncert med gamle klassikere og egne kompositioner. Christian Vuust er kendt for sit arbejde med jazzens nordiske tone. Peter Vuust, der også er Danmarks førende hjerneforsker i musik, er kendt for sit groove og melodiøse solospil. Og endelig er der Peters talentfulde sønner Frederik og Mikkel på piano og trommer.

Christian Vuust (saxofon), Peter Vuust (bas), Frederik Vuust (piano), Mikkel Vuust (trommer)

Se begivenhed →
...
okt.
4.
5.30 PM17.30

...

Niels Skousen solo
Sange, der går til hjertet

Fredag den 4. oktober 2019 kl. 21.00.

Niels Skousens musikalske historier favner bredt, og med sin humoristiske, skarpe og til tider melankolske stemme rammer hans sange os der, hvor vi giver os selv lov til at lade følelserne tale. Skousen har i kraft af sit virke og sin 50-årige karriere, der begyndte med Skousen & Ingemann i 70’erne, opnået en toneangivende og anset position, og hans erfaring afspejler sig i hans indlevende og distingverede performance.

Niels Skousen (sang, guitar)

Se begivenhed →
...
sep.
13.
5.30 PM17.30

...

Mathilde Falch med band
Pulserende og ørehængende rock

Fredag den 13. september 2019 kl. 21.00.

Fanskaren vokser støt, når Mathilde Falch drager landet rundt med sit band, der leverer en dejlig skramlet lyd, der afspejler teksternes intensitet. Hendes nyeste, anmelderroste album Som Børn På Ny er et mørktonet og dristigt rockalbum, der indeholder sange om smerte, kærlighed og håb. Mathilde Falch har siden 2015 varetaget posten som ambassadør for Landsforeningen Sind.

Mathilde Falch (sang, guitar), Charlotte Schultz (keys, kor), Christian Ki Dahl (guitar), Jeppe Skovbakke (bas), Adam Winberg (trommer)

Se begivenhed →
...
apr.
5.
3.30 PM15.30

...

ORGANIC3 OG MATHIAS HEISE
SVEDIG SOULJAZZ, ENERGI OG SPILLELYST

Fredag den 5. april 2019 kl. 21.00.

Svedig souljazz er nøgleordet, når Organic3 sætter fra land med enorm energi og spillelyst. Souljazz, jazz, latin, boogaloo og blues er nogle af de stilarter, bandet kommer igennem. Med sig har Organic3 den prisbelønnede mundharpevirtuos Mathias Heise, der følger i fodsporet på den legendariske mundharpe-virtuos Toots Thielemans. 

Uffe Steen (guitar),  Mathias Heise (kromatisk mundharpe), Niels Ole Sørensen (hammondorgel), Esben Bach (trommer)

Se begivenhed →
 ...
mar.
22.
3.30 PM15.30

...

DICTE & FREDERIK VEDERSØ FEAT. LINE FELDING
POETISK SOM KAMMERMUSIK - GENNEMSLAGSKRAFT SOM ET ROCKBAND

Fredag den 22. marts 2019 kl. 21.00.

To af Danmarks mest anmelderroste sangere i nyt samarbejde med de smukke harmonier og den gode sang i fokus.  Et helt nyt musikalsk samarbejde er på vej ud i landet, når sangeren Dicte og Frederik Vedersø fra The White Album og The Eclectic Moniker samt cellist og sanger Line Felding drager ud som trio. Med sig har de en lang række smukke kompositioner, hvor vægten er lagt på vokalharmonierne og det forfinede arrangement.

Dicte (vokal), Frederik Vedersø (guitar, vokal), Line Felding (cello, vokal)

Se begivenhed →
...
jan.
1.
3.30 PM15.30

...

OSCAR DANIELSON SOLO
MELODISK OG LYRISK SVENSK VISEKUNST

Fredag den 1. februar 2019 kl. 21.00.

Melodisk og lyrisk svensk visekunst, når det er bedst: Oscar Danielson er et etableret navn på den nordiske musikscene med en stor og loyal fanskare i Norden. Hans sange er blevet kaldt “svensk visepop”, og det er ikke helt ved siden af. Oscar Danielsons sange er iørefaldende med sansende og registrerende tekster akkompagneret af lavmælt, blåtonet musik.

Oscar Danielson (vokal, guitar)

Se begivenhed →
... 2018
nov.
16.
3.30 PM15.30

... 2018

KATRINE MADSEN KVARTET
EN JAZZ-AFTEN AF INTERNATIONALT FORMAT

Fredag den 16. november 2018 kl. 21.00

Glæd dig til Katrines Madsens personlige og kraftfulde fortolkninger af egne såvel som lånte sange skrevet af nogle af verdens kendteste komponister som Gershwin, Ellington og Berlin. Katrine Madsen Kvartet har turneret i bl.a. Asien, USA, Australien, Rusland, Europa og har høstet anerkendelse verden rundt. Med sig har Katrine tre store kapaciteter på hvert deres felt: Bassisten Jesper Bodilsen, pianisten Henrik Gunde Pedersen og på trommer Jonas Johansen.

Katrine Madsen (vokal), Jesper Bodilsen (bas), Henrik Gunde Pedersen (piano), Jonas Johansen (trommer).

Se begivenhed →
...
okt.
26.
3.30 PM15.30

...

INDRA
EN AF DE STÆRKESTE SOUL-GOSPEL-AMERICANA STEMMER I DANMARK
Fredag den 26. oktober 2018 kl. 21.00

Den amerikanske sangerinde Indra Rios-Moore er tilbage på turne i Danmark, og vi glæder os til at byde hende og bandet Indra velkommen. Musikken har stærke rødder i amerikansk musik med kraftig inspiration fra soul, gospel, blues, R&B, americana, jazz og roots. Indra har fundet ind til en lyd og et samspil, der er ganske unikt. Benjamin Trærup, Thomas Sejthen og Uffe Steen er alle store musikalske kapaciteter på deres instrumenter, og du kan glæde dig til en musikalsk oplevelse i international topklasse.

Indra Rios-Moore (vokal), Benjamin Trærup (saxofon), Uffe Steen (guitar), Thomas Sejthen (bas).

Se begivenhed →
...
sep.
4.
4.00 PM16.00

...

RAINDOGS - CELEBRATING TOM WAITS
ET DAMPENDE, NÆRVÆRENDE TOM WAITS-PORTRÆT 

Fredag den 14. september 2018 kl. 21.00

Siden 2003 har dansk/norske Raindogs begejstret Tom Waits-fans ved utallige udsolgte koncerter. Raindogs spiller et bredt udpluk af Tom Waits’ repertoire, fra den country- og jazzinspirerede start, over caribisk piratmytologi (Raindogs-pladen) til et stilmæssigt udefinérbart, men højst personligt udtryk (Real Gone, Orphans). Selvom forsangeren Stensland nok ikke har drukket lige så meget whisky som Waits selv, lyder både stemmen og hele lydbilledet mindst ligeså gustent, råt og herligt som originalen.

Ole Johnny Stensland (guitar/vokal), Ask Nørholm (guitar/vokal), Tormod Holm (saxofoner/percussion/vokal), Ole Jonas Storli(klaver/orgel), Erik Olevik (bas), Håkon Berre (trommer/percussion). 

Se begivenhed →
...
maj
14.
12.00 PM12.00

...

THE KUTIMANGOES
EN VITAMININDSPRØJTNING MED VARME, LIVSGLÆDE OG SOLSKIN

Fredag den 9. februar 2018 kl. 21.00

Vi starter sæsonen med et brag af en danseaften, der i den mørke tid giver dig en tiltrængt vitaminindsprøjtning med varme, glæde og solskin. Den seks mand store gruppe, danske The KutiMangoes, er et internationalt rost afrojazz-orkester. Den energiske gruppe leverer universel, positiv, dansabel musik fyldt med kærlighed, og koncerten vil byde på mulighed for at synge, råbe og danse med. Afrojazz til hovedet og til kroppen.
Gustav Rasmussen (trombone, guitar), Michael Blicher (saxofon, fløjte), Aske Drasbæk(saxofon), Johannes Buhl Andresen (fender rhodes, moog bas), Casper Mikkelsen/Eddi Jarl (trommer), Magnus Lindgård Jochumsen (percussion)

Se begivenhed →
...
apr.
13.
11.30 AM11.30

...

SONJA HALD
DRILSK, LIVSKRAFTIG, DANSK ROCK MED FINURLIGE TEKSTER

Fredag den 13. april 2018 kl. 21.00

Sonja Hald leverer folk- og refrænrock af den gamle skole, som da mor røg pibe og far havde page, blandet op med alt, hvad der er galt på internettet, ukuelig optimisme og bundløs gæld. Sarte sandheder og letsindige løgnehistorier. Selvsikre guitarer, som da radioen stadig spillede rock. Trommer, der aldrig har hørt om elektronik. Dansk lyrik i verdensklasse leveret af fem gutter, der både kan flyve højt og holde fødderne på jorden samtidig.
Jonas Dahl (sang, guitar), Ole Holmegaard (banjo, guitar, kor), Simon Bekker (guitar, kor), Jakob Johansen (bas, kor), Mikkel Christiansen (trommer)

Se begivenhed →
...
mar.
16.
12.00 PM12.00

...

HELENE BLUM & HARALD HAUGAARD BAND
FORTRYLLENDE FOLKEMUSIK

Fredag den 16. marts 2018 kl. 21.00

Danmarks folk-diva nr. 1, Helene Blum, har sammen med violinisten Harald Haugaard etableret sig som nogle af de fineste fortolkere og fornyere af den danske folkemusiktradition. Blums sødmefulde og glasklare stemme er koncertens midtpunkt. Hun bakkes op af Harald Haugaards virtuose violin og deres fælles band, som med enestående integritet, spilleglæde og nærvær har gjort dem til et af Danmarks bedste bud på moderne folkemusik.
Helene Blum (sang/violin), Harald Haugaard (violin), Kirstine Elise Pedersen (cello), Mikkel Grue (guitar), Mathæus Bech (bas), Sune Rahbek (trommer)

Se begivenhed →
... 2017
nov.
1.
1.00 PM13.00

... 2017

MARIE FRANK TRIO - NÆRVÆR OG NERVE

FREDAG DEN 3. NOVEMBER, KL. 21.00, ENTRE KR. 230

Den charmerende sangerinde med den karakteristiske stemme har sunget sig ind i mange danskeres hjerter, siden hun i 1999 debuterede med albummet "Ancient Pleasures", der tog både publikum og medier med storm og høstede adskillige musikpriser ved Grammy og Danish Music Award shows. Marie Franks koncerter er båret af nærvær, nerve og en ligefrem ægthed. Du vil opleve et medrivende og ofte humoristisk show, der byder på en god blanding af Maries store hits og nye danske sange - krydret med gode historier. Marie akkompagneres af to dygtige musikere.

Se begivenhed →
...
okt.
13.
1.00 PM13.00

...

BOBO MORENO, BO STIEF, OLE KOCK HANSEN
- DANSK TRIO I VERDENSKLASSE

FREDAG DEN 13. OKTOBER, KL. 21.00, ENTRE KR. 230

Vi byder velkommen til en dansk trio i verdensklasse: Bobo Moreno er en af de største sangere herhjemme. Ole Kock Hansen på piano og bassisten Bo Stief har siden midttresserne været toneangivende ikoner på musikscenen. De tre har sammen fundet en åben, underholdende og uhøjtidelig stil, som giver plads til velklingende, stemningsfyldt og virtuos musik for alle. Genremæssigt befinder de sig mellem det bedste fra pop, rythm&blues og jazz, med et sangvalg, der spænder over Hendrix, Lennon, Joni Mitchell og Cole Porter.
Bobo Moreno (vokal), Bo Stief (bas), Ole Kock Hansen (piano)

Se begivenhed →
...
sep.
22.
12.30 PM12.30

...

LAURA MO MED BAND
- HØJT TEMPO, FANDENIVOLDSK OG MED MASSER AF ENERGI

FREDAG DEN 22. september, KL. 21.00, ENTRE KR. 210

Flankeret af Felix Diarra på guitar og Mr. Munk på bas betvinger Laura Mo sin femstrengede banjo og stortromme, mens hendes særegne og karakteristiske vokal forfører og forarger publikum. En fandenivoldsk, højenergisk trio, hvor Laura Mos danske lyrik og specielle stemme er udgangspunktet, og hvor musikken er en blanding af roots og punkrock tilsat banjo og club-vibe! Aldrig før hørt i dette lille kongerige, men når man først har hørt det, bliver man afhængig.
Laura Mo (vokal, banjo, stortromme), Felix Diarra (guitar), Mr. Munk (bas)

Se begivenhed →
...
apr.
29.
1.30 PM13.30

...

HALBERG OG FRIENDS – 40-års fødselsdagsfest - med magi i luften

LØRDAG DEN 29. APRIL, KL. 19.30, ENTRE KR. 240
Fyrre, fed og fyrig! Gl. Egå Jazzklub fylder 40 i 2017, og det skal selvfølgelig fejres med et brag af en fest. Og hvem kan bedre end Halberg & Friends skabe den rette feststemning. Glæd dig til at genhøre "Magi i luften", "Efterår", "Spiller et Spil", "Jeg vil la' lyset brænde", " Elskes af dig", "Brændende læber" og mange, mange flere. Med sig har Halberg et særdeles velspillende band: Jette Schandorf og Jan Sivertsen har igennem 35 år har været en meget vigtig faktor i selve udviklingen af Halbergs sange. Heidi Degn fortolker med sin smukke og personlige stemme de mange gode sange i tæt samarbejde med Pouls bluesprægede vokal og guitar. Gorm Bülow er nyeste medlem, der med sit erfarne og kreative spil og rytmiske sikkerhed lægger nye dimensioner til bandets sound. Og selvfølgelig leverer Poul Halberg selv masser af god guitar.
Poul Halberg (guitar, vokal), Heidi Degn (vokal), Jette Schandorf (bas, kor), Jan Sivertsen (trommer, kor), Gorm Bülow (keyboards)

Se begivenhed →
...
mar.
24.
1.30 PM13.30

...

Sherzandum - Højt tempo, skæve skalaer og insisterende melodier

FREDAG DEN 24. MARTS, KL. 21.00, ENTRE KR. 180
Det københavnske klezmerband Sherzandum går til de akustiske instrumenter med en iver, som sjældent er set blandt selv de hårdeste rockmusikere. Du kommer ikke til at trille tommelfingre til en koncert så hektisk og energiladet, som Sherzandum leverer, for kædedans og hoppen er uundgåeligt. De syv energiske unge musikere tager udgangspunkt i livlige melodier fra den traditionelle jødiske folkemusik og kombinerer dem med pumpende rytmer, maniske blæser-riffs og musikalske vittigheder. Højt tempo, skæve skalaer og insisterende melodier vil med garanti give dig mulighed for at slippe din indre dansende rabbiner løs, når Sherzandum går på scenen! Bandet blev tildelt prisen Årets Nye Talent til DMA Folk 2014. 
Hans Ravn (trompet), Carl Mosbech (tenorsax), Christian Herrstedt (trombone), Morten Alkjær (harmonika), Jacob Hastrup (klaver), Jakob Kragesand (kontrabas), Maximillian Vording (percussion)

Se begivenhed →
...
mar.
3.
1.30 PM13.30

...

Veronica Mortensen Kvartet
- Iørefaldende, charmerende og ukrukket

FREDAG DEN 3. MARTS, KL. 21.00, ENTRE KR. 200
Vi er så heldige, at vi endnu engang kan byde velkommen til Veronica Mortensen, en af Danmarks absolut førende jazzsangerinder. Med sin charmerende, ukrukkede tilgang til et iørefaldende jazzrepertoire har Veronica Mortensen i dag placeret sig som en af landets mest populære jazzvokalister. Hendes varme og afslappede stil er højt elsket af publikum. Hendes stemme er i følge anmelderne "sexet, selvironisk og sødmefuld", og stemningen er afslappet og båret af en umiddelbar glæde og nysgerrighed. Siden det anmelderroste debutalbum "Pieces In A Puzzle" fra 2003 er det blevet til mange albums og koncerter i både ind- og udland samt gæsteoptrædener i bl.a. Klüvers Big Band, DR Big Band og Tivoli Big Band. Nyeste album er "Presents Passed" fra 2015. Med sig på scenen har Veronica Mortensen nogle af de bedste danske musikere.
Veronica Mortensen (vokal), Mads Bærentzen (klaver), Kristor Brødsgaard (bas), Janus Templeton (trommer)

Se begivenhed →
... 2016
nov.
18.
6.30 PM18.30

... 2016

OLE FRIMER BAND – GOD ENERGI OG EN STEMNING I TOP
FREDAG DEN 18. NOVEMBER, KL. 21.00, ENTRE KR. 200
Ole Frimer Band et af de mest efterspurgte bluesbands i Danmark med koncerter på Smukfest, Malmø Festivalen, Roskilde Jazz Festival, Copenhagen Blues Festival, Aarhus Jazzfestival og mange flere.
Anmelderen Kenth Kjeldgård Nielsen om bandets koncert på Aarhus Jazzfestival i år: ”Helt fra starten var energien god og stemningen i top.
Den fyldte sal blev diverteret med en fornem cocktail af numre fra såvel det seneste studiealbum Blålys, gamle Frimer-klassikere som ”Sheltered Roads” og strejftog gennem bluesklassikere fra navne som Albert Collins, Jeff Beck og Johnny Winter”.
Ole Frimer (guitar, vokal), Niels Ole Thorning (keyboard), Jesper Bylling (bas), Claus Daugaard (trommer)

Se begivenhed →
...
okt.
28.
6.30 PM18.30

...

BENNY HOLST TRIO – DIN RYGMARV VISNER ...
FREDAG DEN 28. OKTOBER, KL. 21.00, ENTRE KR. 220
... hvis du ikke under dig selv at opleve Benny Holst, før det er for sent! Det skriver den begejstrede anmelder Espen Strunk (Gaffa og bogen "Rejsende i Musik") og refererer til Holsts sang om at danse med sin bedstemor. Budskabet er, at det går grueligt galt, hvis du ikke bevarer forbindelsen til dine rødder. Det gør Holst i den grad selv i sit uafbrudte forløb med mere end 40 år på bagen som turnerende sanger, sangskriver og guitarist.
Benny ledsages af to eminente musikere: Martin Andersen, der i særegen klasse stryger, filer og knipser på sin elektriske violin i et forrygende tempo, og Jakob Rathje, der bl.a. leverer flotte guitarsoloer med blues, folk og country som hovedingredienser.
Benny Holst (guitar, vokal), Martin Andersen (elektrisk violin), Jacob Rathje (vokal og guitar)

Se begivenhed →