Tilbage til Alle begivenheder

...

Fløjl
-Poetisk, dansksproget folk-rock

Fredag den 18. marts, kl. 21.00, entre 180 kr.

Det er ti år siden, Fløjl med sanger/sangskriver Peter Hegård i front debuterede med "Lejlighedssange". Derefter fulgte endnu et album, "Søndag på Amager". Nu har Hegård med albummet "Opgangstider" bundet sløjfe på det, han selv kalder sin Amager-trilogi. 
     Besætningen fra den ti år gamle debut er intakt; Klaus Møllers guitar og Mikkel Sørensens tangenter klæder Hegårds sange på, og man glædes over de stilfærdigt poetiske rocksange, hvor der mediteres over "alt den skønhed, der gør så ondt". Der tilsættes et stænk socialrealisme til et i øvrigt meget personligt, poetisk univers, hvor fortælleren tager afsked med sit Amager og siger goddag til kærligheden: "Jeg spilder en tåre på Langebro/og så tager jeg hjem til os to".

Peter Hegård (vokal), Klaus Møller (guitar), Mikkel Sørensen (keyboard), Ronny Gregersen (bas), Ole Jeppesen (trommer)

Tidligere begivenhed: 1. december
... 2015
Senere begivenhed: 29. april
...