program FORår 2021:
Per Frost med band den 5/2 - AFLYST
program efterår 2020:
Analogik den 11/9
Per Frost med band den 23/10
Kutimangoes den 6/11
GRUNDET CORONA ER KONCERTEN MED KUTIMANGOES BLEVET AFLYST.
Gl. Egå Jazzklub melder klar til efterårssæsonen 2020 med 3 gode arrangementer som altid.
Vi starter ud med Analogik den 11. september, bestil allerede nu trygt din billet.
Derefter har vi Per Frost med band på programmet den 23. oktober, en stor succes sidst de var her, Det er også muligt allerede nu at bestille din billet til denne aften.
Endelig har vi igen mulighed for at invitere til en aften med de fantastiske Kutimangoes den 6. november og det glæder vi os til at dele med jer. Bestil allerede nu din billet.
Bestil på safeticket jazzklub.safeticket.dk
Vi har jo i foråret fået afprøvet refundering af billetter i tilfælde af aflysninger.
Det har forløbet fuldstændig smertefrit, og til alles tilfredshed. Just in case.
Dørene åbnes kl. 20.00.
Spillested: Egå Forsamlingshus, Egå Mosevej 6, 8250 Egå
Bestil billetter i god tid online >> jazzklub.safeticket.dk
Hvis et arrangement ikke er udsolgt, kan du på selve koncertdagen købe billet i døren
Abonnér på nyhedsbrev her >>
Analogik
Et brag af en fest
Fredag den 11. september 2020 kl. 21.00.
Analogik er kendt for at lave en fest på deres helt specielle og tilbagelænede måde. Musikken kan beskrives som koordineret kaos: Enkel og bekendt og samtidig eksperimenterende, legende og eventyrlig. Gruppen tager udgangspunkt i viser og blander et væld af genrer som bl.a. balkan, swing, jazz, cowboymusik, sømandsmusik, indisk musik, bossanova m.m. – næsten altid krydret med et twist af hiphop.
Magnus Damgaard (bas, synths), Jesper Kopperø (guitar), Theis Bror (sax), Asger Strandby (keys, computer), Max Buthke (percussion, vokal), Anders Bo Ericsen (tuba m.m.), Benjamin Lesak (lydtekniker)
Per Chr. Frost med Band
Sublimt og fængende
Fredag den 23. oktober 2020 kl. 21.00.
Per Chr. Frost og hans musikere sætter spilleglæden i højsædet. De er garanter for sublimt samspil og fængende musikalsk mangfoldighed i krydsfeltet mellem R&B, rock, funk, singer/songwriter, reggae, blues, jazz og måske en lejlighedsvis afstikker til Gnags-repertoiret. Per Chr. Frost har gennem en lang karriere markeret sig som en af landets ypperste guitarister bl.a. i Gnags og for Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Anne Dorte Michelsen, Poul Krebs og Allan Olsen.
Per Chr. Frost (guitar), Lars Daugaard (trommer), Peter Dencker (keys/kor), Henrik Møller Pedersen (bas/kor)
The KutiMangoes
Musik til hoved og krop
Fredag den 6. november 2020 kl. 21.00.
Du kan glæde dig til en festlig, livsbekræftende oplevelse, der sender dig på dansegulvet og hjem med en følelse af at have været vidne til noget nyt og skabende på tværs af musikalske genrer. The KutiMangoes blev dannet i 2012 af Gustav Rasmussen og Michael Blicher med det mål at blande kulturerne og skabe en ny, global lyd. Vær med, når den energiske gruppe leverer universel, positiv, dansabel musik fyldt med kærlighed. Afrojazz til hovedet og til kroppen.
Michael Blicher (saxofon, fløjte), Gustav Rasmussen (trombone, guitar), Aske Drasbæk (saxofoner), Johannes Buhl Andresen (fender rhodes, moog bas), Casper Mikkelsen/Eddi Jarl (trommer), Magnus Lindgård Jochumsen (percussion)