Gl. Egå Jazzklub forår 2025

21/2 kl. 21.00: Marie Frank Duo. Kr. 290
7/3 kl. 21.00: Antonio Dayyani med Band. Kr. 260
3/5 kl. 21.00: Naja Rosa Koppel. Kr. 250. Kr. 260

Dørene åbnes kl. 20.00.

KØB Billet:

Bestil billetter online her >>  jazzklub.safeticket.dk
Hvis et arrangement ikke er udsolgt,
kan du på selve koncertdagen købe billet i døren.  
Til samme pris som på Safeticket.

Spillested: Egå Forsamlingshus/ Egå Mosevej 6/ 8250 Egå

Download PDF og print vores flyer



Fredag den 21. februar kl. 21.00.
Marie Frank Duo
Nærvær, nerve og autenticitet

Marie Frank er sanger og sangskriver af international klasse. Hun har vundet adskillige priser og fået roser af både anmeldere og publikum for sin unikke musik og karakteristiske stemme. Marie har det seneste år udsendt masser af ny musik som singler, en EP og et album. Singlen “Hvem Ved” er på top-5 over de mest spillede sange på DR P5 i 2023.
Nu kan du møde hende med nye sange til - og om - livet. Om tempo. Om at leve i nuet og være undervejs. Marie Frank optræder til denne koncert med sin mand, guitaristen Anders Pedersen (PowerSolo og The DeSoto Caucus).

Marie Frank (vokal, guitar), Anders ”Nolde” Pedersen (guitar)


Fredag den 7. marts kl. 21.00.
Antonio Dayyani med band
Lyrisk og nordisk inspireret jazz

Antonio Dayyani og hans sekstet har på kort tid etableret sig som et originalt navn på den moderne, danske jazzscene. Debutalbummet udkom i sommeren 2022 og resulterede i mange rosende anmeldelser, begejstrede publikummer over hele landet og masser af airplay på DR P8 Jazz. Albummet lå desuden på Jazznyts liste over de 10 bedste danske jazzudgivelser i 2022. Antonio Dayyanis sekstet består af unge, talentfulde musikere fra hjembyen Aarhus.

Antonio Dayyani (trommer og komposition), Andrea Maagaard (piano), Harald Hagelskjær (kontrabas), Jon Askjær (trompet, flugelhorn), Cahlo Heyman (guitar), Magnus Tækker (pedal-steele)


Fredag den 3. maj kl. 21.00.
Naja Rosa Koppel trio
Dragende tusmørkepop

Oplev Naja Rosa Koppel trio og kom helt tæt på den sjælfulde sangerinde. Sammen med de eminente musikere Frank Hasselstrøm og Anders Holm dykker Naja Rosa ned i et repertoire af egne sange og et udvalg af kendte klassikere, der får et tvist af sensualitet, filmisk soul og jazz. En helt særlig koncert, der overvælder lytteren med musikalitet, styrke og sjæl. Publikum bliver taget med på en hypnotiserende rejse igennem dragende tusmørkepop med et touch af 60’ernes westcoast-lyd.

Naja Rosa (vokal m.m.), Frank Hasselstrøm (keys, horn, bas, guitar), Anders Holm (trommer, percussion, bas)


Se musikvideoer med efterårets musikere her:  

1 /Marie Frank Duo ,  2 / Antonio Dayyani med band ,  3 / Naja Rosa Koppel trio