program forår 2023
Per Chr. Frost & Band
Fredag den 20. januar kl. 21.00. Kr. 260
Raindogs - Celebrating Tom Waits
Fredag den 24. marts kl. 21.00. Kr. 250
Karmen Rõivassepp Quartet
Fredag den 14. april kl. 21.00. Kr. 220
Dørene åbnes kl. 20.00.
Bestil billetter online her >> jazzklub.safeticket.dk
Hvis et arrangement ikke er udsolgt,
kan du på selve koncertdagen købe billet i døren.
Til samme pris som på Safeticket.
Per Chr. Frost & Band
Sublimt og fængende
Fredag den 20. januar kl. 21.00.
Album-aktuelle Per Chr. Frost og hans band sætter spilleglæden i højsædet. De er garanter for sublimt samspil og fængende musikalsk mangfoldighed i krydsfeltet mellem R&B, rock, funk, singer/songwriter, reggae, blues, jazz og måske en lejlighedsvis afstikker til Gnags-repertoiret. Per Chr. Frost har gennem en lang karriere markeret sig som en af landets ypperste guitarister bl.a. i Gnags og for Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Anne Dorte Michelsen, Poul Krebs og Allan Olsen. PS: Husk danseskoene!
Per Chr. Frost (guitar/vokal), Henrik Møller Pedersen (bas/kor), Kristian Fogh (piano/orgel/keys/kor), Eddi Jarl (trommer/kor)
Raindogs - Celebrating Tom Waits
Et dampende, nærværende Tom Waits-portræt
Fredag den 24. marts kl. 21.00.
Danske/norske/svenske Raindogs har siden 2003 begejstret Tom Waits-fans ved utallige udsolgte koncerter. Raindogs spiller et bredt udpluk af Tom Waits’ repertoire, fra den country- og jazzinspirerede start, over caribisk piratmytologi (Raindogs-pladen) til et stilmæssigt udefinérbart, men højst personligt udtryk (Real Gone, Orphans). Selvom forsangeren Stensland nok ikke har drukket lige så meget whisky som Waits selv, lyder både stemmen og hele lydbilledet mindst lige så gustent, råt og herligt som originalen.
Ole Johnny Stensland (guitar/vokal), Ask Nørholm (guitar/vokal), Tormod Holm (saxofoner/percussion/vokal), Ole Jonas Storli (klaver/orgel), Erik Olevik (bas), Håkon Berre (trommer/percussion).
Karmen Rõivassepp Quartet
Glæde, ro, melankoli – og medrivende melodier
Fredag den 14. april kl. 21.00.
Den estiske jazzsanger og komponist Karmen Rõivassepp kan noget helt særligt med sin nærmest instrumentlignende måde at synge på, en ren klang og sin altid legende natur. Siden hun flyttede til Danmark i 2012, har Karmen med udgangspunkt i den aarhusianske jazzscene opbygget et hurtigt voksende publikum. Sammen med blændende dygtige musikere har hun dannet en kvartet, der fortolker hendes originale musik. Bandet bevæger sig i et univers af moderne jazz og inviterer lytteren ind i en verden af oprigtig glæde, ro, melankoli og hengemt smerte gennem medrivende melodier og ærlig historiefortælling.
Karmen Rõivassepp (vokal), Simon Gorm Eskildsen (piano), Adrian Christensen (bas), Daniel Sommer (trommer)
Se musikvideoer med forårets musikere her:
1 /Per Chr. Frost & Band, 2 / Raindogs - Celebrating Tom Waits, 3 / Karmen Rõivassepp Quartet