program EFTERÅR 2016

Hush / 30. september, KL. 21/ KR. 240.
benny holst trio med martin andersen m.fl./ 28. oktober, KL. 21/  KR. 220.
ole frimer band/ 18. november, KL. 21/ KR. 200


Dørene åbnes 20.00. Billetbestilling tlf. 28 55 15 69. Billetsalget har åbent fra 22. august. Første uge kl. 19-21. Derefter kl. 19-20 (næsten) alle hverdage.


HUSH – EN UNIK, SØDMEFYLDT STEMME
FREDAG DEN 30. SEPTEMBER, KL. 21.00, ENTRE KR. 240
Oplev HUSH på akustisk trio-tour i selskab med guitarist Rune Kjeldsen.
”Det bliver helt reunion-agtigt”, fortæller Dorthe Gerlach med henvisning til, at HUSH, der også tæller guitaristen Michael Hartmann, afslutter en længere pause, hvor hendes solodebut ”Natlys” udkom til berettiget opmærksomhed og masser af airplay.
HUSH brød igennem i 2004 med debutalbummet ”A Lifetime” og skabte straks med Dorthe Gerlachs unikke, sødmefyldte stemme i centrum deres helt eget ståsted på den danske musikscene.
Se højaktuel video:  https://www.facebook.com/hush.dk/
Dorthe Gerlach (vokal), Michael Hartmann (guitar) og Rune Kjeldsen (guitar)

BENNY HOLST TRIO – DIN RYGMARV VISNER ...
FREDAG DEN 28. OKTOBER, KL. 21.00, ENTRE KR. 220
... hvis du ikke under dig selv at opleve Benny Holst, før det er for sent! Det skriver den begejstrede anmelder Espen Strunk (Gaffa og bogen "Rejsende i Musik") og refererer til Holsts sang om at danse med sin bedstemor. Budskabet er, at det går grueligt galt, hvis du ikke bevarer forbindelsen til dine rødder. Det gør Holst i den grad selv i sit uafbrudte forløb med mere end 40 år på bagen som turnerende sanger, sangskriver og guitarist.
Benny ledsages af to eminente musikere: Martin Andersen, der i særegen klasse stryger, filer og knipser på sin elektriske violin i et forrygende tempo, og Jakob Rathje, der bl.a. leverer flotte guitarsoloer med blues, folk og country som hovedingredienser.
Benny Holst (guitar, vokal), Martin Andersen (elektrisk violin), Jacob Rathje (vokal og guitar)
 

OLE FRIMER BAND – GOD ENERGI OG EN STEMNING I TOP
FREDAG DEN 18. NOVEMBER, KL. 21.00, ENTRE KR. 200
Ole Frimer Band et af de mest efterspurgte bluesbands i Danmark med koncerter på Smukfest, Malmø Festivalen, Roskilde Jazz Festival, Copenhagen Blues Festival, Aarhus Jazzfestival og mange flere.
Anmelderen Kenth Kjeldgård Nielsen om bandets koncert på Aarhus Jazzfestival i år: ”Helt fra starten var energien god og stemningen i top.
Den fyldte sal blev diverteret med en fornem cocktail af numre fra såvel det seneste studiealbum Blålys, gamle Frimer-klassikere som ”Sheltered Roads” og strejftog gennem bluesklassikere fra navne som Albert Collins, Jeff Beck og Johnny Winter”.
Ole Frimer (guitar, vokal), Niels Ole Thorning (keyboard), Jesper Bylling (bas), Claus Daugaard (trommer)


Se musikvideoer med efterårets musikere her:  

1 / Hush,  2 / Benny Holst Trio,  3 / Ole Frimer Band